…og det er faktisk ikke så slemt at se sig selv i lygtepælene, som jeg havde frygtet 😜

Selvom nogle sikkert synes, at valgplakater er både grimme og irriterende, så er de for mig en fin tradition og et tegn på vores demokrati, hvor danskere i alle afskygninger har mulighed for at stille sig frem og stille op for25

de ting, de tror på 🇩🇰.

I dag var det min første gang til at stå på en stige ved en lygtepæl med mig selv i kæmpestørrelse i favnen – meget specielt, men også helt fantastisk, for jeg er stolt over at kunne kalde mig selv kandidat til Regionsrådet 🤗.

Giv mig et smil, hvis du møder mig – eller min valgplakat – i bybilledet 😊. Eller meget bedre….giv mig din stemme til Regionsvalget den 18. november – en personlig stemme på mig nemlig kan gøre hele forskellen i forhold til, om jeg bliver valgt ind i Regionsrådet.
Du finder mig på stemmesedlen under liste C – Det Konservative Folkeparti.

Med dit kryds er du med til at bestemme, hvem der skal sidde i Regionsrådet i Region Syddanmark og ikke mindst, hvem der skal sidde i det nye Sundhedsråd Sønderjylland, hvor der skal tages beslutninger om sundhedsvæsenet i Sønderjylland.

Med en stemme på mig, vil du medvirke til, at det bliver en sønderjysk sygeplejerske, der bliver valgt ind.

Min mission er at medvirke til at skabe et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen – et sundhedsvæsen, der er nært, nemt og nytænkende.

Læs mere om mig og mine mærkesager her på siden.

Lidt fakta om valgplakater:

Selvom sociale medier spiller en stadig større rolle i moderne valgkamp, viser undersøgelser, at valgplakater stadig har betydning for vælgernes opmærksomhed og hukommelse.

De fungerer primært som påmindelse og genkendelse, ikke som informationskilde.

De første danske valgplakater dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet, hvor de politiske partier blev mere organiserede, og massekommunikation fik betydning i valgkampen. Plakaterne var dengang meget enkle og bar ofte kun partiets navn eller symbol, mens portrætter af kandidater først blev almindelige fra 1950’erne og 1960’erne.

I 1970’erne og 1980’erne blev det standard, at plakater viste kandidatens billede, navn og parti – en form, som stort set har holdt sig uændret siden. I dag har mange også et kort slogan på deres valgplakat.