Marianne Quorp Kjærgaards hjemmeside - mqk.nu

Derfor stiller jeg op som kandidat til Regionsrådet

af | okt 19, 2025 | Begivenheder, Politik | 0 Kommentarer

Marianne Quorp Kjærgaard - Kandidat til Regionsrådet i Region Syddanmark 2025

Den nye struktur for sundhedsvæsenet og de nye sundhedsråd er ikke bare endnu et lag af bureaukrati og silotænkning. Tværtimod skal rådene være en motor for innovation og sammenhæng i sundhedsvæsenet, tættere på borgerne. Her spiller sygeplejerskerne en hovedrolle, siger Sundhedsrådsambassadør Per Okkels i et interview med Dansk Sygeplejeråds ledelsesmagasin FORKANT – Magasinet om ledelse indenfor sundhedsområdet.

Netop derfor opfordrer Per Okkels ledende sygeplejersker til allerede nu at bringe deres faglighed i spil bl.a. i forhold til planlægningen af fremtidige arbejdsgange og potentielle forbedringer både i det kommunale og regionale sundhedssystem og snitfladerne imellem dem – for uden sygeplejersker ingen reel innovation, siger han.

Derfor stiller jeg op som kandidat til Regionsrådet – og derfor håber jeg, at jeg kan komme ind i det nye Sundhedsråd Sønderjylland!

Som sygeplejerske vil jeg kunne bidrage med både sundhedsfaglig viden, praktiske og ledelsesmæssige erfaringer fra alle dele af sundhedsvæsenet. Som sønderjyde har jeg tillige et stort lokalt kendskab.

Det er vigtigt, at det nye Sundhedsråd Sønderjylland kommer til at bestå af medlemmer fra Sønderjylland – helst med sundhedsfaglige kompetencer og erfaringer på forskellig vis, fordi rådet skal træffe beslutninger, som har stor indflydelse på både det faglige og daglige arbejde i den sønderjyske sundhedssektor.

Og jeg har brug for din hjælp!

Stem personligt – gerne på mig 😜 – din stemme kan gøre hele forskellen 💚.

Hvis du også ser mig som en god kandidat til regionsrådet og sundhedsrådet, så stem meget gerne personligt på mig – det kan gøre hele forskellen i forhold til, om jeg bliver valgt ind.

Du finder mig på stemmesedlen under liste C – Det Konservative Folkeparti.

Du kan læse hele FORKANTs interview med Sundhedsrådsambassadør Per Okkels her:

https://dsr.dk/lederforeningen/ledelsesmagasinet-forkant/okt25/okkels

 

Written By

Marianne Quorp Kjærgaard er en dedikeret politiker med en stærk baggrund inden for sundhedspolitik. Hun repræsenterer Det Konservative Folkeparti i Aabenraa og kæmper for at forbedre sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.

Relaterede Indlæg

1292 gange tak

1292 gange tak

Først og fremmest vil jeg takke for alle personlige stemmer som blev sendt i min retning - 1292 stk.Det er fuldstændig overvældende - men desværre ikke nok til en af de 31 pladser i regionsrådet i Region Syddanmark.Jeg vidste at det ville kræve et helt ekstraordinært...

læs mere
VALGDAG

VALGDAG

Det er blevet tid til at stemme, og jeg håber på din støtte 🤞 En sønderjysk sygeplejerske i Regionsrådet og Sundhedsråd Sønderjylland -  for et sundhedsvæsen, der er nært, nemt og nytænkende! Mine mærkesager er disse: Smidige og sikre behandlingsforløb og...

læs mere
Dagen før dagen

Dagen før dagen

Efter arbejde i dag var jeg en sidste tur op og ned ad gågaden i Aabenraa for at tale med mulige vælgere. Bagefter var jeg ud og vifte med min valgplakat sammen med mine medkandidater fra Det Konservative Folkeparti i Aabenraa. Og selvom de sidste måneder har været en...

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *