Denne weekend har været både alsidig og inspirerende.
Den har budt på alt fra By Night med musik og aften-åbne butikker i Aabenraa, Familiefesten i Padborg med bl.a. linedance, loppemarked, legeland, konkurrencer for hele familien, Rock på Postgården i Ribe med hits og fest med bandet Hit Wave, hyggeligt samvær i den konservative kandidatgruppe, EM i dressurridning og superligafodbold i TV.
Jeg er glad! For alle disse oplevelser repræsenterer facetter af mig, og hver og en har de medvirket til en super god weekend.
Men det, jeg er allermest glad for, er, at jeg både i Aabenraa og Padborg fik mulighed for at snakke med en hel masse spændende mennesker, som viste mig den tillid at fortælle om deres møde med sundhedsvæsenet her i Region Syddanmark.
De folk, jeg mødte, delte gavmildt ud af deres oplevelser, erfaringer og ikke mindst idéer til, hvordan vi kan gøre det hele lidt bedre. Og jeg suger til mig, for det er faktisk ikke ret tit, jeg får mulighed for at høre, hvad borgerne og dermed slutbrugerne mener om det de tiltag, vi løbende arbejder med at implementere i Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune.
Heldigvis var de fleste, jeg talte med, glade for den service og de ydelser, vi tilbyder, hvilket gør mig meget stolt på mine egne og ikke mindst mine medarbejderes vegne – men, der er altid plads til forbedringer, og det, er jo lige præcis det, jeg arbejder for som både leder og politiker.
Alt i alt, har weekendens mange, givtige samtaler bekræftet mig i, at jeg er på rette vej i mit arbejde for et sundhedsvæsen, der er nemt, nært og nytænkende!
- Konservative i Aabenraa til By Night
- Gode samtaler om sundhedsvæsenet til Familiefesten I Padborg
- Konservatige kandidater til Familiefesten i Padborg
- Konservative i Aabenraa stiller op til stort og småt i hele kommunen
- Linedance til Familiefesten i Padborg
- Hyggeligt samvær i den konservative kandidatgruppe
- Fest med Hit Wave på Postgården i Ribe – Hitwave.dk
- EM i Dressurridning med dansk sølvvinder
- 2-0 til Sønderjyske over Silkeborg
- Det Konservative Folkepartis stand til Gode samtaler til Familiefesten I Padborg
- Det Konservative Folkeparti
















0 kommentarer